Vitamin C – din huds beskytter!


Artikelserie om hudplejens A,B,C Dette er tredje artikel og udgør hudplejens ”C”. 

C-vitamin også kaldet L-asorbin-syre, er endnu en at hudplejeverdenens favoritter, med god grund.

Hvad gør C-vitamin for min hud?

C-vitamin er en ingrediens som er godt undersøgt og veldokumenteret til at have en effekt på at lysne pigmentering, solpletter og postinflammatorisk pigmentering som er de mørke pletter man kan få efter akne eller bumser samt effekt til at modvirke for tidlig aldring. Den er også involveret i at hjælpe huden med at producere kollagen og elastin, som er to af de vigtigste faktorer til at vedligeholde frisk og blød hud samt at opretholde et ungt udseende i huden.

C-vitamin er også en god antioxidant, som er enormt vigtigt, fordi hver eneste dag, står vi over for det der hedder frie radikaler. Disse frie radikaler skader og får huden til at ældes. Antioxidanter hjælper til at lægge en slags ’skjold’ på huden, således vi bekæmper og nedsænker risikoen for at de får lov til at påføre vores hud skader. 

Hvordan inkluderer man C-vitamin i sin hudplejerutine?

Når du begynder med at bruge C-vitamin, er det en god ide at starte med en lav procent af ingrediensen og derefter arbejde sig op, fra for eksempel 5% i begyndelsen. C-vitamin kan både bruges dag og nat, hvad end du foretrækker. Dog anbefales det ofte at bruge C-vitamin i sin morgenrutine, da den som nævnt beskytter mod de frie radikaler som vi møder i vores hverdag. 

C-vitamin virker desuden godt med niacinamid, ferulic acids, e-vitamin og er ofte i kombination med nogle af disse i produktsammensætning.

Hudnøderi:

Hvordan virker C-vitamin når den påføres på huden?

kollagen og elastin ligger i det mellemste lag i huden (dermis), som er de proteiner, der giver vores hud struktur. Elastin holder huden fast og elastisk mens kollagen fungerer som den ’lim’ som holder cellerne sammen. Det som C-vitamin så gør, er at interagere med de aminosyrer der findes i kollagencellerne og tilføjer hydrogen og oxygen, som booster kollagenproduktionen. Så derfor kan man se på C-vitamin i denne sammenhæng som en et slags booster-shot til hudens regeneration og dermed giver den os den sunde glød i ansigtet.

Hvorfor findes der så mange forskellige typer C-vitamin der bruges i hudpleje?

C-vitamin findes i både en ren form og i forskellige differentierede former helt afhængig af produktet.

I den rene form for C-vitamin ser vi også ofte navnene ascorbinsyre eller L-ascorbinsyre. Disse referer altså til den reneste og stærkeste form for C-vitamin, som kroppen/huden kan optage, genkende og udnytte fordelene ved. Det gode ved denne form er at den er enormt koncentreret og dermed enormt potent og virker derfor næsten med det samme du påfører den på huden. Dog er ascorbinsyre eller L-ascorbinsyre meget ustabile ingredienser, som betyder at den meget følsom og nemt kan ændre sig afhængig af lys, temperatur og luft i dens omgivelser. Når den ændrer sig, kaldes det at den oxiderer og kan ses tydeligst ved at den ændrer farve og konsistens. Dette betyder altså at fordelene ved at benytte sig af denne ingrediens forsvinder. Så hvis du ønsker en serum med ren C-vitamin, er det bare vigtigt at du tjekker til farve og konsistens hver gang den benyttes.

Da en ren ascorbinsyre er sensitiv over for lys og temperatur kan det være gavnligt at placere sit produkt i et mørkt skab, i ikke varierende temperaturer og være omhyggelig med ikke at komme luftbobler, når der åbnes og tages af produktet.

Dog findes andre former for C-vitamin der mere stabile. Disse former er blandet med andre ingredienser, hvilket betyder at de kan have samme virkning som rent C-vitamin, men uden at oxidere og blive dårlige nemt. Derudover mindskes risikoen for at der opstår inflammation og irriteret hud, da ren ascorbinsyre kan være stærkt for nogle hudtyper. De navne du skal kigge efter, hvis du ønsker en mere stabil type af C-vitamin er:

  1. Tetrahexyldecylascorbat (THD), som er kendt for at være ’den gyldne standard form’. Denne form hjælper med at lynse pigmentering og har olieopløselige fedtsyrer, som hjælper til at penetrere dybere ind i huden. Tetrahexyldecylascorbat (THD) findes ofte i oliebasserede serumer eller fugtighedscremer.  
  2. Magnesium Ascorbylphosphat (MAP) som er en vandopløselig og stabil form af ascorbinsyre. Denne form øger hudens hydreringsniveau mens den lysner, udglatter og udjævner hudtonen.
  3. Ascorbylglucosid er en vandopløselig form og er meget stabil. Denne form anbefales at bruges sammen med vitamin B5 (niacinamid) for at få de bedste resultater.
Tilbage til blog